MR Byg ApS
CVR-nr. 45073858
Gudenåskrænten 56
8600 Silkeborg

1.              Priser og tilbud

1.1.        Alle vores priser vil fremgå i danske kroner ekskl. moms, medmindre andet er angivet.

2.              Betaling

2.1.        Betalingsbetingelser

Betaling skal ske senest 8 dage netto, medmindre andet er anført. Betalingsbetingelser vil altid fremgå af din faktura.

2.2.        Aconto

Såfremt byggesagen overstiger DKK 50.000 forbeholder MR Byg ApS sig retten til at opkræve 1/3 af tilbuddet aconto som en forudbetaling. I nogle tilfælde kan det desuden være nødvendigt for at os at modtage forudbetalinger for udgifter for indkøbte materialer. Dette aftales på forhånd.

2.3.        Betalingsmetoder

Vi modtager betaling via bankoverførsel til vores konto i Sparekassen Danmark med regnr. 9070 og konto nr. 1641389761 eller ved brug af betalings-id, der fremgår af din faktura.

2.4.        Forsinket betaling

Ved manglende og/eller forsinket betaling beregnes morarenter i overensstemmelse med renteloven. Herudover pålægges et rykkergebyr på kr. 100 ved for sen betaling.

2.5.        Rykkerprocedure

Såfremt betaling ikke modtages rettighed inden for betalingsfristen, forbeholder vi os retten til at påbegynde en rykkerproces i overensstemmelse med gældende lovgivning.

3.              Tilbud

3.1.        Alle fremsendte tilbud er gældende i 8 dage fra datering, medmindre andet er anført. Der tages forbehold for skrive- samt regnefejl.

3.2.        Tilbud indeholder udelukkende tilbud på tømrerarbejde, medmindre andet konkret aftales. Andre fagområder vil således ikke være omfattet af tilbuddet, medmindre andet udtrykkeligt er fremhævet.

3.3.        Ved kundens accept af tilbud, hvor ovenstående acceptfrist er overskredet, er MR Byg ApS alene bundet, såfremt MR Byg ApS accepterer at være bundet ved afgivelse af en ordrebekræftelse inden for rimelig tid.

4.               Overslag

4.1.        I tilfælde, hvor (i) kunden anmoder om et overslag eller (ii) den oplyste pris i øvrigt er markeret som en overslagspris, vil den oplyste pris ikke være bindende, men alene udtryk for vores bedste estimat. MR Byg ApS bestræber sig altid på at oplyse om væsentlige afvigelser fra overslaget undervejs i arbejdet.

5.              Timelønsarbejde

5.1.        Opgaver afregnes efter tilbud, hvis et sådan er fremsendt inden påbegyndt arbejde. I øvrige tilfælde, herunder ved ekstraarbejde, prisoverslag og arbejde uden for tilbud, vil afregning ske på timebasis.

5.2.        Byggesager, der ikke afregnes efter tilbud, vil der blive faktureret for minimum 2 timers arbejde, medmindre andet aftales. Timepriser er inklusive servicevogn og værktøj.  Transport til og fra byggepladsen afregnes på timebasis, medmindre andet aftales efter tidsforbrug.

5.3.        Hvis opgaven udføres i område hvor der er parkeringsgebyr, vil parkeringsgebyr blive medtaget på fakturaen med en takst svarende til den gældende timepris for parkering i det gældende parkeringsområde.

5.4.        Hvis opgaven kræver bortskaffelse affald til genbrugsplads, vil der blive faktureret et gebyr pr. antal besøg på genbrugsplads.

6.              Ændringer

6.1.        Såfremt der opstår ændringer i arbejdet under udførelse, der ikke fremgår af aftale eller tilbud vil dette blive efterfaktureret som ekstraarbejde efter aftale med kunden. MR Byg ApS udfører og fakturere kun for aftalt arbejde.

7.              Annullering

7.1.        Tilbud, der er accepteret af kunden, er bindende for kunden, medmindre MR Byg ApS accepterer, at tilbuddet annulleres. MR Byg ApS forbeholder sig i sådanne tilfælde retten til at fakturerer et annulleringsgebyr samt tillæg for materialer, der er specialfremstillet, eller ikke kan leveres retur.

8.              Levering

8.1.        Forsinkelse
MR Byg ApS kan ikke gøres ansvarlig for uforudsete forsinkelser fra vores leverandører og samarbejdspartnerne. MR Byg ApS vil hurtigst muligt informerer kunden om forsinkelse. Såfremt forsinkelse har en essentiel påvirkning på tidsplanen, vil MR Byg ApS i samråd med kunden undersøge muligheder for alternativ varer eller ydelser. Dette kan i nogle tilfælde medfører en prisregulering.

8.2.        Force majeure

Skulle leveringen være forhindret på grund af force majeure, fritager det MR Byg ApS for ethvert ansvar, og MR Byg ApS forbeholder sig ret til, helt eller delvis, at annullere aftalen eller udskyde leveringen med den af forhindringen forårsagede forsinkelse udover den i aftalen fastsatte leveringsfrist. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer politiske uroligheder og stats indgriben af hvilken som helst art, mangel på drivkraftmiddel eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for MR Byg ApS’ kontrol og som påvirker MR Byg ApS’ muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.

9.              Kundens ansvar generelt

9.1.        Kunden sørger – som bygherre – for at indhente alle nødvendige tilladelser, godkendelser og lignende til arbejdet, herunder byggetilladelse, og færdigmelding af byggeriet, medmindre andet udtrykkeligt aftales.

9.2.        Det er kundens ansvar at sørge for levering af strøm og vand under byggeriet.

9.3. Det er desuden kundens eget ansvar at kontakte egen husforsikring omkring byggeriet og udtage eventuel bygge/entrepriseforsikring, jf. dog punkt 13.

9.4.        Kunden er ansvarlig for at områder, hvor udførelse af arbejde skal ske, er ryddet. MR Byg ApS kan sørge for opsætning af støvvægge og anden afdækning, såfremt dette er nødvendigt og aftalt på forhånd.

10.          Faciliteter og råden over vej

10.1.     Såfremt bygherre ikke stiller toilet – og opholdsfaciliteter til rådighed, vil MR Byg ApS sørger for leje af skurvogn/toiletvogn, som vil blive pålagt kunden tilbud, eller efterfaktureres såfremt dette er aftalt efter accept af tilbud. Skurvogn/toilet vogn placeres så tæt på bygherres adresse som muligt. Skurvogn vil blive tilkoblet kloak og levering af strøm til denne pålægges bygherre. MR byg ApS står får tilslutning heraf.

10.2.     MR Byg ApS står for ansøgning om råden over vej hos bygherres respektive kommune. Prisen for råden over vej pålægges bygherres tilbud, eller efterfaktureres såfremt dette er aftalt efter accept af tilbud. Prisen for råden over vej vil afhænge af materiel.

11.          Persondatapolitik

11.1.     Oplysninger

Vi indsamler og behandler personoplysninger direkte hos dig eller fra tredjemand, eksempelvis offentlige myndigheder, til brug for udarbejdelse af tilbud samt fakturaer.

Som oftest vil det være nødvendigt for os at behandle almindelige personoplysninger i form af navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse. Denne behandling sker, så MR Byg ApS kan udarbejde og fremsende et tilbud samt fakturere og kontrollere korrekt.

Vi videregiver alene dine personoplysninger til eksterne parter, hvis det er nødvendigt, og der er et lovligt grundlag herfor. Det kan være underleverandører til brug for udarbejdelse af deres tilbud eller levering af materialer. Derudover overlader vi oplysninger til vores databehandlere (f.eks. IT-leverandører).

11.2.     Grundlag og samtykke

Vi indsamler og behandler personoplysninger på baggrund af følgende hjemmelsgrundlag (dvs. lovlige grundlag):

Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, hvor behandling af personoplysninger er nødvendige af hensyn til opfyldelse af en kontrakt eller afgivelse af tilbud.

Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c, til opfyldelse af vores lovpligtige opbevaring af fakturaer og andet bogføringsmateriale i en bestemt periode. Dette kræver behandling af personoplysninger som fx navn, adresse, CVR-nr. etc.

Til brug for udarbejdelse af tilbud samt faktura giver du desuden samtykke til at MR Byg ApS kan behandle op opbevare dine personoplysninger samt evt. videregive dine oplysninger til samarbejdspartnere, såfremt dette er nødvendigt til opfyldelse af formålet hermed.

Du kan til hver en tid tilbagetrække dit samtykke, ved at rette skriftlig henvendelse på mr@mr-byg.dk.

11.3.     Sletning

Vi sletter dine personoplysninger, der er registreret hos MR Byg ApS, når de ikke længere er nødvendige for det eller de formål, som oplysningerne var indsamlet og behandlet til ved udløb af vores lovpligtige opbevaringsperioder.

Du kan til hver en tid bede om at se, hvilke oplysninger, som vi behandler om dig (indsigtsret), få rettet urigtige oplysninger (rettelse), og i visse tilfælde få slettet oplysninger (sletningsret) eller udleveret en kopi, ved at rette skriftlig henvendelse på mr@mr-byg.dk.

12.          Fejl/mangler

12.1. Kunden kan kun påberåbe sig mangler, som MR Byg ApS har fået meddelelse om inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde have været opdaget af kunden. Alle fejl/mangler bedes fremsendes til mr@mr-byg.dk med en beskrivelse af forholdet samt behørig billede dokumentation.

12.2.     Reklamationsfristen gælder ikke, hvis MR Byg ApS har gjort sig skyldig i groft uforsvarlige forhold.

12.3.     MR Byg ApS har pligt og ret til inden rimelig tid at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen eller senere, hvis betingelserne for reklamationsfrist er overholdt, jf. punkt 12.1, og der ikke er indtrådt forældelse i overensstemmelse med forældelsesloven.

12.4.     MR Byg ApS’ afhjælpningspligt og kundens adgang til at foretage afhjælpning for MR Byg ApS’ regning bortfalder, hvis afhjælpning er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter.

12.5.     Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes et prisafslag skønsmæssigt på en af følgende måder efter MR Byg ApS’ valg: 1) Enten som forskellen mellem den aftalte pris for arbejdet og den pris for arbejdet, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand, eller 2) som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand.

12.6.     MR Byg ApS er ikke ansvarlige for arbejdet udført af andre, herunder andre fagområder eller kunden selv, medmindre MR Byg ApS har påtaget sig at leverer en totalentreprise med ansvar for underleverandører.

Ansvar – og forsikringsdækning

13.1.     MR Byg ApS er forsikret igennem Condordia forsikring. Såfremt bygherre ønsker policenummer fremsendt bedes der rettes henvendelse til på mr@mr-byg.dk.

14.          Forbehold

14.1.     Følgende forbehold gælder generelt for MR Byg ApS tilbud. Yderligere forbehold kan aftales konkret:

i)                    Forbehold for efter reparationer på puds, tapet og murværk.

ii)                  Forbehold for råd og svamp.

iii)                Forbehold for skjulte installationer og konstruktioner.

iv)                Alle arbejder, hvis omfang ikke forud er angivet, samt efterreparationer efter disse arbejder er ikke medregnet i tilbuddet og udføres som ekstra arbejder.

Få tilbud

Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig snarest.

Kontaktinformation